Svensk idyl, når det er bedst

Grankulla

image00013

Går du og drømmer om et sommerhus/torp, beliggende ugenert midt i den svenske skov, så kan det her blive dit, førend det sættes offentlig til salg.

Beliggenhed

Huset ligger fuldstændig ugenert i det sydlige Småland, Ljungby Kommune/ Hamneda sogn, kun 1 time og 20 minutters kørsel fra Helsingborg.
De sidste 4-6 km foregår på grusvejen gennem skov, og nærmeste nabo ligger ca. 2-300 meter væk.
Her kan man sige at talemåderne "larmende stilhed" og "natten så sort som ravnen" op til sine betydninger.
Selve Ljungby ligger ca 20 km fra huset, og her finder du, alt hvad du har brug for mht. forretninger, restauranter, sygehus, svømme- og sportshaller mm.

Hytten

Huset er på ca. 90 m2, indeholdende:
Stue med brændeovn, godt åbent køkken med spiseafdeling, 3 soveværelser med i alt 5,5 sengepladser, stort badeværelse med bruseniche, entre, og værksted. Desuden er der en stor udestue/veranda, hvorfra man kan gå ud på en stor træterasse. Huset er helårsisoleret, så det kan sagtens bruges hel året rundt. Der er endvidere et gæstehus med 4 sovepladser, en større garage, samt et mindre udhus.

Det praktiske

Huset har elvarme, men dette har vi kun brugt til at holde en minimumstemperatur på 10 grader i vintermånederne. Ellers har det været brændeovnen, som snildt har sørget for, at temperaturen nemt er kommet op over 25 grader. Det kan hertil indskydes, at der er brænde til ca. 10 års forbrug!
Vand får du fra en 42 meter boret brønd, og vandet m.m. fra toilet, bruser, køkken osv. føres ned i en nedgravet 3-kammersbrønd, der automatisk tømmes af kommunen.
På trods af en forholdsvis øde beliggenhed kommer kommunen også og tømmer din skraldespand hver 14. dag og i vintertiden bliver vejen uden for garagen ryddet.

Grund og omgivelser

Selve grunden er en naturgrund på lige under 5000 m2, hvor den nærmeste nabo er skoven. Der løber også en lille bæk gennem grunden.
Er man til svampe og bær, er stedet også en luksus-spot. På selve grunden er der oceaner af blåbær og tyttebær, ligesom svampe som kantareller og Karl Johan-svampe vokser i hobetal. Er grunden ikke en stor nok forsyningskilde, skal du blot fortsætte i skoven ved hytten, og så er der garanti for jackpot. Vi plejer også at plukke tragtkantareller og andre rørhatte på en række spots, som ligger 0 til 2 km fra hytten.

Dyreliv

Det anbefales ikke, at du interesserer dig for fugle, for så kommer du aldrig hjem igen!
Du skal heller ikke blive forskrækket, hvis du lige pludselig ser en 2,5 meter høj "hjort", for så har du blot hilst på en af de mange svenske elge, som også er i området. Ud over disse kæmper, så er her masser af alm hjorte, samt harer - og kaniner!

IMG_2332

Pris og kontaktinfo

Huset vil blive sat til salg i foråret 2019 til en pris på 750.000 svenske kr.
Dog kan besparelse af diverse salgsomkostninger komme dig til gode, såfremt du ønsker at købe huset, før det bliver sat officielt til salg. Udfærdigelse af dokumenter foretages af en professionel ejendomsmægler og omkostninger til disse afholdes af os/sælger.

Huset sælges på ægte svensk maner, hvilket vil sige, at man får indbo med i handlen såsom: møbler, lamper, senge, dyner/puder, div køkkenudstyr og service, div værktøj og haveredskaber, div tømmer osv. Hvidevarer som komfur, køleskab, skabsfryser samt mikrobølgeovn medfølger selvfølgelig også.

Ring/ skriv endelig hvis du ønsker yderligere oplysninger om huset. Evt. besigtigelse og overtagelse kan i rimeligt omfang arrangeres, når det passer dig.

Hilsen
Kaisa og Dan Terkildsen

Tlf.: Dan         28 99 99 00
Tlf.: Kaisa       28 99 99 01
Mail: terkildsen@hotmail.com